Fem tips til en bedre kropsholdning

Oprettet d. under Bedre holdning

Stærkere muskler, færre rygsmerter, en bedre vejrtrækning, mere energi og et flottere udseende...
Det er bare en lille del af alle de fordele du kan opnå ved at træne og vedligeholde en sund kropsholdning!

En god kropsholdning skaber en naturlig balance i kroppen og øger både kropskontrollen og mobiliteten. 
Derfor er det et oplagt sted at starte, hvis du gerne vil være i bedre form eller sørge for at vedligeholde din rygsundhed. 

For at opbygge og vedligeholde en sund kropsholdning, bliver det nødt til at være en del af hverdagen. Derfor har vi her samlet en række tips til små vaner og øvelser du kan lave hver dag, så du kan komme godt igang med en flot og sund holdning!


En god start: Stå rigtigt
Når du står korrekt med din krop vil du med det samme både føle dig bedre tilpas og se bedre ud, både højere og slankere. 
Forestil dig at du står op ad en væg, ligesom når du skal måle hvor høj du er. Hold dit hoved lige og hagen inde. Når dit hoved er i den rette position, skal dine ører være over midten af dine skuldre. 
Stræk skuldrene bagud, hold knæene lige så de hverken bøjer eller overstrækker og sug maven ind. Ret dig op ligesom hvis der var bundet en snor mellem toppen af dit hoved og loftet. 

Styrk dine kernemuskler og din ryg
Gå, svøm eller løb - al bevægelse er god for din holdning. Det er især vigtigt at styrke mave- og rygmusklerne. Planken er en rigtig god øvelse til det.

Træk vejret dybt
Når du tager lange og dybe vejrtrækninger får du automatisk en bedre holdning. For at tjekke om du trækker vejret dybt nok, så læg en hånd på din mave og mærk efter om den bevæger sig ind og ud. 

Stå op når du arbejder

At stå op forbedrer holdningen. Men når du står op er det vigtigt at være opmærksom på at du fordeler vægten lige på begge fødder og at hofterne er lige. Stå med knæene let bøjet så du ikke kommer til at overstrække dem bagud. 

Brug mindre tid foran skærmen
Der er masser af gode grunde til at bruge mindre tid foran en skærm. Og en af dem er din kropsholdning. Når du kigger ned på din telefon eller på en computer det meste af dagen, belaster du din nakke, hvilket kan give både nakkesmerter og hovedpine. 

Få nogen til at holde øje med dig
Det er let at komme til at glemme sin holdning, og det kan være mere behageligt at sidde eller stå med en dårlig holdning. Derfor er det en god ide at fortælle dine kollegaer, venner eller familie om at du gerne vil arbejde på at få en bedre holdning, og bede dem om at sige til, hvis de ser dig stå eller sidde med en dårlig holdning. 

 

Men der er også en genvej der giver dig hurtigere resultater, når du gerne vil have en bedre holdning: 
Produkterne fra Swedish Posture understøtter en god og sund kropsholdning. Fælles for produkterne er at de er små og fleksible, så de nemt bliver en fast del af din hverdag. 

Se vores udvalg af nedsatte produkter fra Swedish Posture her


 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar