Træningsbolde med betræk

Et betræk opgraderer den traditionelle træningsbold til et flot og stilfuldt møbel og træningsredskab som vil passe godt ind i ethvert hjem. Dermed kan træningsbolden stå fremme til fri og nem afbenyttelse.


Bolden bevarer alle de gode og gavnlige egenskaber som træningsredskab og ergonomisk og aktivt siddemøbel og bliver samtidig ekstra beskyttet mod småsten, knappenåle, nitter og lynlåse.


Bold med betræk fås i 4 forskellige neutrale farver og som udgangspunkt til de 4 mest populære størrelser. Kontakt os gerne hvis du er på udkig efter en anden størrelse.

 


Lokalproducerede betræk til træningsbolde

Et betræk opgraderer træningsbolden til et flot og stilfuldt møbel og træningsredskab. Det er genialt hvis du fx har den stående fremme i dit hjem som enten et ofte brugt træningsredskab eller som en siddebold. 


Derudover øger betrækket både komforten og holdbarheden på træningsbolden. Stoffet beskytter bolden mod småsten og tegnestifter på gulvet samt mod lynlåse og nitter i tøjet. Samtidig vil den ikke føles kold om vinteren eller varm om sommeren.


Betrækkene er lavet i en kraftig møbelvelour i 100% polyester. De findes i 4 forskellige neutrale farver samt i en række søde og sjove dyr. Dermed kan man få en både flot eller sjov træningsbold og siddebold. Alle betræk er både udviklet og produceret på en lokal systue udenfor Helsingør. Et tæt samarbejde gør produktionen fleksibel. Derfor har vi også mulighed for at lave betræk i andre farver eller dyr på forespørgsel. 


Skal du bruge flere bolde som træningsredskaber til holdundervisning eller kontorstole til fx mødelokaler eller en større arbejdsplads har vi også mulighed for at brodere logo på betrækkene. 

 

Få en skræddersyet løsning til din træningsbold

I samarbejde med systuen har vi selv designet og udviklet både vores ensfarvede betræk og dyrebetrækkene, ligesom at alt produktion sker lokalt på systuen. Dette tætte samarbejde gør kreativiteten og fleksibiliteten stor. 


Det betyder også at vi er åbne overfor specielle ønsker på betræk til boldene for både farver og nye dyr. Det betyder også at der ikke er langt fra tanke til handling. 


Alle ensfarvede betræk og dyrebetræk kan bestilles til enhver størrelse og type af  bold, altså både siddebolde og træningsbolde. Så kontakt os på team@siddebold.dk hvis du ønsker en anden størrelse end den du kan vælge i shoppen. Kontakt os også hvis du drømmer om en anden farve eller et helt specielt dyr. Så kommer vi med et uforpligtende tilbud på din nye unikke træningsbold eller ergonomiske siddebold.

 

Træningsbolden som siddebold

Vores træningsbold kan også bruges som siddebold. Den eneste forskel på vores træningsbolde og siddebolde er at siddebolden har 5 små ben som gør at den bliver stående når du rejser dig fra bolden samt at den nemt kan blive parkeret uden at trille væk. Træningsbolden har altså samme gode kvalitet, hårdhed og holdbarhed, hvilket gør den oplagt som en siddebold. Desuden kan du få en smart stopperball, der fungerer som parkeringsplads for træningsbolden.


At sidde på en bold som alternativ eller supplement til en almindelig stol eller kontorstol har en lang række fordele:


På siddebolden opnår du en ergonomisk siddestilling, hvor ryggen er ret og hoften højere end knæene. Du har langt større bevægelighed end på en traditionel stol og kontorstol (selv dem med mange indstillinger og vippefunktioner), og skifter oftere stilling. Dette giver øget blodcirkulation til både krop og hjerne, som er med til at mindske træthed og øge koncentrationsevnen og effektiviteten. 


Når du bruger bolden som stol eller kontorstol træner du helt automatisk kernemuskulaturen og styrker balancen da kroppen hele tiden korrigerer for det eftergivende underlag. Med tiden vil bolden være med til at give dig en god ergonomisk stilling, en flot holdning og en stærkere krop - mens du alligevel sidder ned.


Den ergonomiske træningsbold og siddebold er især god til dig som oplever ryg-, nakke- eller lændesmerter. Med daglig træning (ved at sidde på bolden) kan du styrke muskulaturen omkring rygsøjlen og maveregionen, hvilket vil være med til at reducere rygsmerterne. Brug bolden mere og mere i takt med at din krop bliver stærkere. Til sidst vil du helt kunne udskifte din traditionelle stol eller kontorstolen med en ergonomisk siddebold.    


Alle vil have gavn af at bruge en træningsbold som siddebold. Bolden er oplagt som ergonomisk kontorstol, men fungerer også godt i stedet for en traditionel stol ved spisebordet, en aktiv stund foran fjernsynet og ikke mindst på teenageværelset. Selv mindre børn har rigtig meget glæde af at bruge en bold som stol og til at lege med.


Hvilken størrelse træningsbold?


Træningsbolden kommer i hele 5 størrelser lige fra 42 cm til 85 cm. En træningsbold med betræk fås som udgangspunkt i vores tre mest populære størrelser, nemlig 53 cm, 65 cm og 75 cm. Den størrelse du skal vælge afhænger blandt andet af hvad formålet med bolden er og din højde. Skal bolden bruges udelukkende til træning er træningsbolden i str 65 cm den mest populære og mest anvendte træningsbold. 


Skal bolden også bruges som supplement til en stol eller kontorstol skal du vælge størrelsen ud fra din højde. Brug vores visuelle guide herunder. 


De to mindste størrelser er især gode som tumlemøbler til børn eller til gymnastik og pilates, herunder også mor/far/barn gymnastik.


Størrelsesguiden er vejledende og baseret på at bolden også skal bruges som stol. Kontakt os gerne på team@siddebold.dk hvis du er i tvivl eller er interesseret i en bold med betræk i en anden størrelse end dem du finder i shoppen.