Hvordan måler jeg størrelsen på min siddebold?

For at være sikker på at du har pumpet siddebolden til den korrekte størrelse er det vigtigt at du måler den.


Vores erfaring er at mange ikke “tør” pumpe den mere efter den har nået en vis størrelse. Men den kan altså godt tåle det. Bare du holder sig inden for den maksimale diameter, som er angivet af boldens størrelsesmærkning. 


Derfor er det vigtigt at du løbende måler boldens størrelse. Det gør du nemmest ved at benytte en af følgende løsninger:

Mål siddeboldens størrelse under bordet. 

Find et passende bord og mål højden fra bordets underkant og ned til gulvet med en tommestok (Mål 1) Læg derefter siddebolden under bordet med boldens ben ud til siden. Mål så fra bordets underkant og ned til bolden (Mål 2). 


Træk Mål 2 fra Mål 1 og du har boldens diameter.

Mål siddeboldens omkreds og regn diameteren ud 

Med et blødt målebånd måler du omkredsen rundt om bolden der hvor den er størst (benene måles ikke med). Boldens omkreds divideres med pi (3,14) for at finde boldens diameter.