Bliv klar til skiferien

Oprettet d.

Skal du på skiferie i år?

 

Uanset om du er begynder eller har mange års erfaring, så får man allermest ud af sin skitur, hvis kroppen også er helt klar til at tage afsted. Og det at være i god form inden du tager afsted er også med til at mindste risikoen for skader, samtidig med at du har mere energi til at nyde dine dage på pisterne eller lære noget nyt.

 

De fleste af os i Danmark står jo ikke regelmæssigt på ski, så derfor kan det kræve lidt ekstra at få gang i ski-musklerne. Det er allerbedst at starte allerede 5-6 måneder inden du skal afsted, men selvom du er sent ude er det ikke helt spildt. Det er bedre at have trænet lidt op inden end slet ikke. 

 

Så her får du en række tips og øvelser som du kan bruge i din hverdag inden du skal afsted.

 

De vigtigste muskler at få styrket, er kernemusklerne og musklerne i dine lår og baller. Du behøver ikke vægte eller noget styrt udstyr for at træne, her er det rigeligt med din egen kropsvægt. Når du kører på ski, er det nemlig kun din egen krop du skal holde styr på og have kræfter til at styre. Derfor er det ideelt at træne med din egen kropsvægt med fokus på mængden af af gentagelser af hver øvelse. 

 

Gode øvlser til at styrke disse muskler er squats og lunges, hvor du laver så mange som du kan i hvert sæt. 

 

For at få mest muligt ud af træningen, er det godt at tænke det ind i hverdagen og gøre det til nogle små vaner. Det kunne f.eks. være:

 

  • At du laver et sæt squats inden hvert måltid
     
  • At lave et sæt lunges hver gang du kommer ind ad døren
     
  • At du når du ser nyhederne om aftenen sætter dig op ad væggen i stedet for i sofaen, sid med knæene bøjet i 90 grader og hold dig siddende der så længe du kan. Gentag øvelsen under hele programmet. 
     
  • Sørg også for at komme udenfor og få trænet din kondition. Løb eller gå nogle gode ture i efterårsvejret. At løbe giver den største effekt, men en gåtur er næsten lige så god og absolut bedre end ingenting. 

 

Hvis du har en siddebold eller træningsbold, så har vi samlet en række øvelser du kan lave med den. Her er der også fokus på de vigtigste ski-muskler. Lav ti af hver øvelse, eller skru ned eller op for antallet efter din form. 

 

 


 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar