Når dagene begynder at blive kortere, er det naturligt for mange af os at tilbringe mere og mere tid indendørs. Men samtidig er dette en vigtig tid på året at sørge for at få masser af sollys og frisk luft.
Sollyset giver D-vitamin som mange mangler om vinteren. D-vitamin styrker immunforsvaret, så du er bedre rustet mod influenza og forkølelses-sæsonen. Samtidig stabiliserer det også humøret som også godt kan blive lidt påvirket af de mørkere dage. Faktisk skal der ikke mere end 5-15 minutter i solen til før du opnår en gavnlig effekt.
Her er en række ideer til hvordan du både får mere bevægelse og sollys ind i din hverdag. Så kan du nyde efteråret med bedre energi og humør, samtidig med at du styrker din krop.
Kom godt afsted
Tænk over hvordan du kommer på arbejde eller i skole. At gå eller cykle i stedet for at køre i bil eller bus er selvfølgelig en oplagt mulighed for at bevæge dig mere allerede tidligt på dagen. Men mindre kan også gøre det; kan du stå af bussen et par stop før og gå resten af vejen? Eller parkere lidt længere væk?
Brug din frokostpause aktivt
Har du mulighed for at gå en kort tur i din frokostpause? Du skal selvfølgelig også have tid til at spise, men bare en lille tur på 5-10 minutter udenfor kan have stor effekt. At få lidt frisk luft og gang i kroppen midt på dagen giver både fornyet energi og et bedre humør.
Tag telefonen med!
Længere telefonsamtaler er en god undskyldning for at komme lidt ud. Et langt telefonmøde på arbejdet kan blive til en helt ny oplevelse hvis du går en tur imens. Og de lange samtaler med familie eller venner kan også blive endnu bedre udenfor!
Planlæg din fyraften
Planlæg en udendørsaktivitet inden du sætter dig i sofaen for at slappe af. De fleste ved nok godt hvor svært det kan være at komme op igen når man først har sat sig. Prøv at gøre det til en vane at gå en tur efter aftensmaden. Eller hav et par gode sko med i bilen og stop et flot sted på vejen og gå en lille tur før du kommer hjem.
Tag din bold med ud
Hvis du allerede har en træningsbold eller en siddebold som du laver øvelser med, hvad så med at tage den med ud i efterårssolen? Du skal selvfølgelig sørge for at den ligger på et sikkert underlag, fri for sten eller grene der kan prikke hul på den. Du kan evt. Lægge den på en yogamåtte eller et andet underlag. På den måde får du både det bedste ud af din træning og sollysets gode virkninger!
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.