Børnebolde

En børnebold kan bruges af børn i alle aldre. Mindre børn kan bruge bolden som tumlemøbel mens større børn kan have stor glæde af at sidde på den og bruge den til leg. 

Børnebolden fås både som siddebold med små ben og som almindelig træningsbold uden ben. Børn har en helt naturlig tilgang til bolden og vil bruge den både som siddebold og som tumlemøbel, hvilket vil være med til at styrke balance, motorik, koordination og styrke. 

Siddebolden og træningsbolden fås til børn i to størrelser. De findes både uden betræk og med en lang række af søde og sjove dyrebetræk.

 

preload spinner

Siddebolde og træningsbolde til børn 

Vores siddebolde til børn fås i størrelser der passer helt ned til en personhøjde på 1 meter. Men mindre børn, der er for små til at bruge bolden til at sidde på, kan sagtens bruge en børnebold som et lege- og tumlemøbel. 

Børn har præcis lige så godt af at sidde på en siddebold som voksne har. Mange rygproblemer bliver grundlagt allerede i barndommen. Samtidig tilbringer mange børn en større og større del af deres hverdag med stillesiddende aktiviteter.
 

De stillesiddende aktiviteter bliver aktive med en bold

I hjemmet kan en børnebold både bruges til lektielæsning, til at sidde på og lege med eller foran fjernsynet eller computeren. At sidde på en bold styrker barnets kernemuskler, balance, motorik og koordination.. 

Samtidig vil mange børn have nemmere ved at holde fokus og koncentrere sig om stillesiddende aktiviteter når de sidder på en bold, fordi kroppen får lov at være i bevægelse.
 

Siddebold eller træningsbold?

Vores siddebolde har små, praktiske ben der gør at de ikke triller væk når man rejser sig op eller sætter bolden fra sig. Benene er af blødt plastik og klapper sammen under bolden, når barnet sidder på den. Og så kan benene bruges til at holde fast i når barnet leger med bolden.

Træningsbolden har ikke ben, men har ellers alle de samme gode egenskaber som siddebolden. Den er ideel til de mindre børn som primært bruger bolden som tumlemøbel, til trille og rulle lege og som alternativ gåvogn. 


Et sjovt og lærerigt tumlemøbel

Mindre børn, der ikke er store nok til at sidde på bolden, kan stadig have stor glæde af at lege med en børnebold og bruge den som tumlemøbel. Hele kroppen og mange muskler og sanser bliver brugt i legen. For børn kommer det helt naturligt at lege med bolden og de laver helt af sig selv mange af de øvelser og bevægelser som voksne skal instrueres i. 

At lege med en træningsbold eller en siddebold og bruge den som tumlemøbel træner motorik, balance og koordinationsevne, samtidig med at musklerne styrkes. 


 

Unikke dyrebetræk til børnebolde

Vores lokale systue har udviklet de populære betræk til vores siddebolde og træningsbolde til børn. De findes i en lang række af søde dyr, og der kommer hele tiden nye til. Dyrene indbyder til fantasifuld leg med bolden, samtidig med at de gør den til et sjovt tumlemøbel som pynter på børneværelset. 

Dyrebetrækkene finder du til træningsbolde i den mindste størrelse af børnebolde (XS) og til siddeboldene i den største størrelse af børnebolde (S). Ønsker du et dyrebetræk til en anden størrelse eller variant kan det sagtens lade sig gøre. 

Kontakt os her for en forespørgsel.


 

 

Børnebolde i skoler og daginstitutioner

 

Vi tror på læring i bevægelse

Det er ikke alle børn der lærer bedst ved at sidde stille på en hård og ukomfortabel stol. Også i skolen eller daginstitutionen kan børn have utrolig stor glæde af at sidde på en bold. Især urolige børn kan bruge deres energi og holde kroppen i gang, mens de sidder ned. 

Aktive børn har lettere ved at koncentrere sig. Bevægelse er vigtigt, både for indlæring og motorisk udvikling. 

Mange vil måske tro at der i en klasse, hvor alle elever har en siddebold, vil være en del uro. Men faktisk vil det at lade børnene sidde på en bold ofte fører til mere ro, fordi de kan få afløb for deres trang til bevægelse. En bold til alle børn gør det også muligt at lave små træningspas i løbet af dagen. Et par minutters fri bevægelse på børnebolden kan have stor effekt for resten af skoledagen.

Det kan også være en ide at have et antal børnebolde i klassen som så kan gå på skift mellem eleverne. Dette kan især have en god effekt hvis man har nogle få børn som ofte skaber uro.

"Brug bolden - Sid aktivt"

Siddebolden giver mange muligheder for forskellige bevægelser. Børnene kan hoppe lidt op og ned mens de hører efter eller læser og på den måde både motionere og styrke rygsøjlen og få gang i blodomløbet. Der kan laves strækøvelser eller rulle henover bolden et par minutter. Der er uendelig mange muligheder for at bruge få minutter på fysisk aktivitet flere gange i løbet af dagen.

En børnebold vil også skabe glæde i både vuggestuer og børnehaver. De mindste børn vil kunne bruge bolden som tumlemøbel til at træne balance, grovmotorik og koordination. Bolden engagerer til fysisk udfoldelse og vil være genial både til børn med ekstra meget krudt og uro og til de mere stille børn som har godt af nogle motoriske udfordringer. De større børn i børnehaven vil kunne bruge børnebolden til at sidde på, fx når der skal laves stillesiddende og kreative aktiviteter. Samtidig kan en siddebold til børn være med til at skabe ro til fællessamlinger, hvis de mest urolige børn kan få afløb for kroppens uro under den stille periode.    

Kontakt os for at høre mere om hvordan en siddebold kan gøre hverdagen mere sjov og aktiv på din skole eller daginstitution, eller for at få en bold på prøve, helt uforpligtende.