Hvordan bruger jeg min siddebold bedst?

Når du i første omgang skifter stolen ud med en ergonomisk siddebold kan du hurtigt opleve træthed i ryggen og ømme muskler. Det er helt naturligt fordi kroppen er kommet lidt på arbejde og du bruger nogle muskler din krop ikke er vant til at bruge på den måde. Det er kun gode tegn på at det at bruge bolden som stol har en gavnlig effekt på din krop.


Oplever du denne træthed eller ubehag anbefaler vi at du i starten bruger siddebolden som supplement til din traditionelle stol. Det kan fx være du sidder på bolden fra morgenstunden og bytter ud efter formiddagspause eller at du skifter stolen ud med siddebolden efter frokost. 


Langsomt vil din kernemuskulatur blive stærkere og du vil opleve at kunne sidde på bolden længere tid ad gangen. Til sidst kan du helt erstatte din traditionelle stol med en ergonomisk siddebold.


Hvis du har en siddebold derhjemme i din størrelse er det oplagt at bruge den i situationer hvor du alligevel sidder ned. Det kan være en ide at tilføje siddebolden til nogle faste rutiner, hvor du ellers ville sætte sig på en stol. Det kan være når du spiser morgenmad, ser tv-avis, hjælper med lektier eller sidder foran computeren. På den måde kan du få lidt aktivitet ind i ellers inaktive situationer. Derudover kan siddebolden selvfølgelig også bruges til deciderede træningsøvelser.

 

 

preload spinner