Hvor meget skal siddebolden pumpes op?

Vi oplever ofte at en kunde mener at bolden er for lille selvom den er købt efter vores størrelsesanbefalinger. I langt de fleste tilfælde skyldes det at bolden ikke er pumpet nok. Bolden vil ret hurtigt føles hård og man kan være i tvivl om hvor meget mere luft man kan fylde i. Her er det bedste råd at måle den undervejs. Du finder vores guide til hvordan du nemmest måler bolden her 


Bolden behøver ikke at blive pumpet til sin maks diameter og må maksimalt være pumpet til det som størrelsen angiver. Den skal være så tilstrækkelig hård at du ikke føler at du synker ned i den. 


Ligger du i den lave ende af størrelsesintervallet kan det være en ide at pumpe bolden op så den har en diameter på 3-5 cm under den maksimale diameter.


Eksempel: Er du 160 cm høj og har købt en bold i størrelse 65 cm, anbefaler vi at du starter med at pumpe bolden op til 60 cm. Føles den for blød eller ikke stor nok kan du fylde lidt mere luft i og prøve igen.


Herunder finder du en videoguide til korrekt pumpning og illustrering af den ergonomiske siddestilling. 

 


Ikke alle pumper er egnet til vores siddebolde da det kræver et vis tryk at kunne fylde det sidste og altafgørende luft i bolden for at opnå den rette størrelse og hårdhed. Vi anbefaler derfor en fodpumpe eller en cykelpumpe i fodmodel. En håndpumpe og en elektrisk madraspumpe kan oftest ikke levere det nødvendige tryk.

 

 

 

preload spinner