Siddebolde til kontor
En siddebold er et ergonomisk og prisbilligt alternativ til en traditionel kontorstol. Når bolden bruges som stol trænes både balance og kernemuskulatur helt ubevidst. Bolden giver stor bevægelsesfrihed og sørger for at du ofte skifter stilling. Dermed er den med til at forebygge smerter i lænd, ryg og nakke.
Siddebolden findes i 4 forskellige størrelser og skal vælges ud fra brugerens højde. Find højden der passer i vores størrelsesguide. Bolden fås med et lækkert dansk produceret betræk i kraftig møbelvelour som gør at den vil passe godt ind som kontorstol i ethvert kontormiljø.
Har du spørgsmål til vores siddebolde kan du kontakte os på telefon 23 44 87 96, mail team@siddebold.dk eller skrive til os via vores kontaktformular hvis du vil ringes op.
Øget velvære og færre sygedage
Ondt i ryggen er en folkesygdom og skyldes i høj grad at vi sidder for meget ned, for længe af gangen og i fastlåste stillinger. En siddebold som kontorstol giver stor bevægelsesfrihed og sørger for en korrekt ergonomisk stilling. På bolden skifter du oftere stilling og det er hele grundprincippet med en siddebold
“den bedste siddestilling er altid den næste”
At bruge en bold som kontorstol giver en lang række fordele:
På siddebolden opnår du en ergonomisk siddestilling, hvor ryggen er ret og hoften højere end knæene. Du har langt større bevægelighed end på en traditionel kontorstol (selv dem med mange indstillinger og vippefunktioner), og skifter oftere stilling. Dette giver øget blodcirkulation til både krop og hjerne, som er med til at mindske træthed og øge koncentrationsevnen og effektiviteten.
Når du bruger siddebolden som kontorstol træner du helt automatisk kernemuskulaturen og styrker balancen da kroppen hele tiden korrigerer for det eftergivende underlag. Med tiden vil bolden være med til at give dig en god ergonomisk stilling, en flot holdning og en stærkere krop - mens du alligevel sidder ned.
Den ergonomiske siddebold er især god til dig som oplever ryg-, nakke- eller lændesmerter. Med daglig træning (ved at bruge bolden som kontorstol) kan du styrke muskulaturen omkring rygsøjlen og maveregionen, hvilket vil være med til at reducere rygsmerterne.
Færre rygsmerter kan være med til at nedsætte sygefravær. Samtidig giver det den enkelte medarbejder større velvære. Derudover vil det at kunne være aktiv i arbejdstiden mindske træthed og øge effektiviteten generelt.
“Et møde bliver aldrig kedeligt hvis alle sidder på bolde”
Kvaliteten er altafgørende
Vores siddebolde bliver produceret i Italien hos det italienske firma Ledragomma. Dette sker under skrappe EU krav, hvilket sikrer at boldene er uden det hormonforstyrrende ftalat DEPH. Alle boldene er desuden godkendt som medicinsk udstyr.
Den ergonomiske siddebold er produceret i et tykt plastmateriale og er tryktestet til 400 kg. Dette materiale sørger for at bolden kan opnå den nødvendige hårdhed, som er altafgørende for at den kan bruges som stol og er et godt ergonomisk alternativ til en kontorstol. Hårdheden gør at den er behagelig at sidde på og at du ikke synker ned i den som i en sækkestol. Alle vores bolde er desuden lavet med en særlig teknologi kaldet Maxafe, hvilket betyder at en indre membran sørger for at den ikke vil eksplodere i tilfælde af at der skulle komme et hul og at små huller kan lappes med et tilhørende lappekit.
En bold af denne kvalitet vil kunne bruges som kontorstol hver dag i mange år uden at miste hverken form eller fylde. Det er altså en både ergonomisk, holdbar, gavnlig og økonomisk siddeløsning.
Danskproduceret betræk i lækkert møbelstof
Den ergonomiske siddebold kan i sig selv fint bruges som supplement eller i stedet for en almindelig kontorstol. Alle de gavnlige effekter ligger i boldens form og eftergivelighed. De fleste af vores siddebolde findes i flere farver, så du kan vælge den der passer bedst ind som kontorstol hos dig.
Betrækker gør siddebolden til en flot og stilfuld stol. Det er genialt hvis den skal blende ind i et æstetisk kontormiljø som kontorstol.
Derudover øger betrækket både komforten og holdbarheden på siddebolden. Stoffet beskytter bolden mod småsten og tegnestifter på gulvet samt mod lynlåse og nitter i tøjet. Samtidig vil den ikke føles kold om vinteren eller varm om sommeren.
Betrækkene er lavet i en kraftig møbelvelour i 100% polyester. De findes i fire forskellige neutrale farver samt i en række søde og sjove dyr. Dermed kan man få en både flot eller sjov ergonomisk kontorstol. Alle betræk er både udviklet og produceret på en lokal systue udenfor Helsingør.
Få en skræddersyet løsning til jeres virksomhed
Alle vores betræk er både udviklet og bliver syet på en lokal systue lidt uden for helsingør. Vi har et tæt samarbejde med systuen hvilket gør kreativiteten og produktionen fleksibel.
Vi kan derfor tilbyde en skræddersyet løsning ved bestilling af et større antal siddebolde.
Ud over vores fire standardfarver af betræk i grå, blå, sort og lysegrå kan vi tilbyde en lang række andre farver. Har jeres virksomhed et dyr som maskot eller logo kan vi også udvikle dyr efter jeres ønske. Ligesom at vi kan brodere jeres firmanavn på betrækkene.
Kontakt os på team@siddebold.dk eller udfyld formularen herunder så vi kan hjælpe med at opfylde jeres ønsker om flotte og unikke ergonomiske kontorstole og sammen finde en løsning som passer til jer.
Find den rigtige størrelse
Siddebolden fås i 4 forskellige størrelser. Den absolut mest populære og den som kan bruges af de fleste er bolden i str M (65 cm). Det er vigtigt at bolden passer til brugerens højde når den skal bruges som kontorstol. Herunder finder du en visuel størrelsesguide. Guiden er vejledende. Kontakt os gerne hvis du er i tvivl.